Jagtberetninger 3

Medlemmer (55)

Velkommen til Vestjyske-Buejægeres hjemmeside

Jagtberetninger 3              Næste          Tilbage                     

Henrik Juhl Haugstrup.


Som de fleste ved giver buejagten mange oplevelser selv om der kan være langt imellem der kommer schweiss på fanerne. Dette er en af de mest intense jagtoplevelser jeg har haft, selv om den var overstået på et par minutter og ingen pil blev sluppet.


Situationen fandt sted en december morgen for nogle sæsoner siden, hvor jeg var inviteret på jagt hos en kammerat, jeg var blevet placeret i en bevoksning hvor der var en del aktive veksler. Midt på den frostklare morgenen kunne jeg høre den karakteristiske lyd af et stykke råvildt der nærmede sig bagfra, og af bitter erfaring vidste jeg det gjaldt om at sidde stille. Til sidst stod det unge dyr en armslængde skråt bag ved mig, hvorefter den stak næsen frem imod mig.

Da den ¨lugtede lunten¨ lettede den nærmest lodret op i luften og jeg trak buen i samme sekund. I et par sekunder stod jeg med en trukket bue og kiggede på den unge kastebuk der sikrede på mig fra kun et par meters afstand. Heldigvis for den var der en træstub der dækkede bladet og den kunne efterfølgende springe i sikkerhed. Min makker skød en rå med riffel den samme morgen, men jeg er sikker på jeg fik den bedste jagtoplevelse. Buejagt er fedt, også når der ikke ligger vildt på paraden.

Bjarne Mikkelsen.


Kan da også lige bidrage med en beretning om min første dyr med buen.

Med hiv og sving fik jeg bestået bue prøven i andet forsøg i foråret . Havde været afsted d 16 og 17-5 om aftenen uden held . D18 havde jeg så fri og havde god tid , det skulle vise sig at være godt. Fik mig sat i min nylavede platform et sted på terrænet som jeg set råvildt flere gange . Ca kl 7 30 kommer bukken ud af noget tykning omkring 35m ude , stille og roligt går

den videre ind i det næste buskads og er væk , pulsen var lige oppe der😊Nå men jeg havde jo fri og blev bare siddende . Så omkring 9 tiden kommer han så frem igen , og med kurs mod mig . Nu var jeg næsten klar over der ville byde sig en chance , hvis jeg da kunne forholde min nogen Lunde roligt . Den kom ind på 25m skulle lige passere en række træer , det gjorde den . Imens havde jeg rejst mig og trukket , men en gren var i vejen , jeg rystede og måtte lægge strengen igen . Den gik bare stille og roligt kom fri af grenen , så skulle det være . Slap pilen og var straks klar over den sad bagligt . Den humpede ind hvor den kom fra og lagde sig , jeg kunne se hovedet af den . Så skal jeg love for min puls og hjerteslag var oppe på alt for mange😊 Der gik en time hvor jeg snakkede med en sweiss mand , jeg ville jo nødig gå hen og rejse den så den løb ind i skoven . Men han mente nok vi skulle få den selv om den rejste sig . På et tidspunkt vendte den sig så jeg kunne komme til den i rigtig vind . Det lykkedes så at komme i på 18 M og give den en pil mere , og endeligt få det gjort af med den . Den første pil var en maveskud .Det havde godt nok været noget af en debut. PS . Jeg skulle måske have tilkaldt en sweiss hund med det samme , men troede den ville forende hurtigt!


Det er d. 22/10/11. Vi er på tur til energipileland. Ti mand. Alle er buejægere, der har gejlet hinanden op i løbet af weekenden. Der er faldet en enkelt rå samt lidt fasaner indtil videre, og vi har nu nået den sidste aften. Parolen sagde: "Alt jagtbart undtagen kastebukke må skydes".

Jeg bliver fra pick-up'en anvist en plads i en lav gammel stige på hjørnet af en bøge- og egebeplantning. Det sidste der bliver sagt inden jeg hopper ud af bilen er: "Der holder en store hare til her, og den kommer sent". Jeg sætter mig tilrette i stigen. Der er fin udsigt til energipilen, men intet liv at se.

Jeg begynder at gennemtænke alle mulige skud igennem, og sidder musestille. Der sker ikke en skid. En halv time senere sker der stadig intet, og endnu en halv time senere stadig intet. Begynder så småt at indstille mig på endnu en nultur, da haren hopper forbi et godt stykke uden for skudhold.  Pludselig hører jeg en lyd bagved, der ikke lyder som alle de andre lyder der ahr været i løbet at aftenen. Der er ikke længe til lukketid. Drejer hovedet og ser et dyr stå og rode i skovbunden. I tørre visne bøgeblade. Konstaterer at det er en lille buk.

Det er nu eller aldrig. Vender mig langsomt om i stigen, uden bukken opdager noget. Men da jeg sætter mig på knæ på sædet og løfter buen sikrer den. Satans det var den chance tænker jeg, og holder buen hævet, mens bukken stirrer på mig. Det føles som en evighed. Da hovedet atter ryger i skovbunden bliver buen trukket, sigtet fundet og pilen sluppet. Afstand ca. 20m.

Bukken styrter afsted. Jeg går fra at være på toppen til at være i kulkælderen. Venter lidt. Finder pilen som er smurt ind i blod.

Men da vi starter søgningen efter bukken er der intet blod. Torsten finder nogle få dråber. Jeg ryger længere i kulklæderen. Tænk hvis nu man har lavet noget lort. Hist og her finder vi lidt blod, men ikke ret meget, vi overvejer at kontakte en schweishund, da Torsten pludselig spotter den forendte buk under et stort grantræ. Så skal jeg lige love for man  kommer helt op i skyerne igen!

Da vi trækker bukken ud, og bærer den til bilen vælter blodet ud. Den har åbentbart drejet sig i skuddet så hullet i skindet og hullet i dyret var 10cm forskudt for hinanden. Derfor intet blod. Ingen af de tilstedeværende havde før oplevet noget tilsvarende.

Tilbage ved de øvrige buejægere er glæden enorm. Hos alle. Ja Barbereren (hed. Dengang stadig Brian) var nærmeste mere oppe at køre end jeg selv. 

Til grejnørderne:Mathews z7 Extreme-27,5grams pil – Easton ST Excel100grain NAP Nitron spids-Ca. 20m skudafstand

Gennemskud med ribben på begge sider

Løb ca. 40m

Bjarke   Den første buk med buen

Vestjyske-Buejæger

Skyttecenter--Ulfborg DDS-Vestjylland

Torstedvej 1, 6990 Ulfborg


Find vej  -Her-